tirsdag den 1. april 2014

"Chokoladekage i en kop på 5 minutter." Men på min egen måde.

Mine forældre krævede kage til aftenteen... Jeg havde noget chokolade til overs, jeg egentlig godt ville have brugt så.. Hvad kan man egentlig lave, sådan lige og ret hurtigt?

Chokolade kage i en kop, men lavet i en skål.

5 minutters chokolade kage i mikroovn? Tjoh..
Jeg har lavet den før, for mange år siden, men der blev den ikke rigtigt god. Siden da, er jeg stødt på den mange gange. Men jeg fik først interesse for den igen, da jeg så, der lå en version af opskriften på kvalimad. Så den version, besluttede jeg mig for, at gå ud fra.

Jeg lavede, sådan en delvis, dobbelt portion, med nogle ændringer. Også bagte jeg den i en glasskål i stedet for i en kop, for der findes ikke en kop, i mit hjem, der er stor nok til en dobbelt portion..
Sådan som jeg lavede den, kan det nok ikke lade sig gøre, at få den færdig på 5 minutter, men det gik alligevel hurtigere og lettere, end hvis jeg skulle have bagt en rigtig kage. Også var der rigeligt til i hvert fald 4-5 personer.

Ingrediens listen til min mærkelige dobbeltportion så sådan her ud :
1 æg (2 æg)
4-5 spsk smør
6 spsk piskefløde
6 spsk sukker
6 spsk mel
2-3 spsk kakaopulver
1/2 tsk bagepulver

Også havde jeg jo det der chokolade tilovers, det fik lov at erstatte en smule af den kakao der skulle i kagen. Det var noget jeg havde brugt til, at dyppe kransekage konfekt i, så det stod i køleskabet. Det startede jeg med at smelte i mikroovnen. Inden det var helt smeltet, puttede jeg smørret i det og smeltede det med. Deri piskede jeg, med en gaffel, fløde og sukker.
Havde det været en rigtig dobbelt portion, skulle der have været to æg i, men jeg havde kun et og det var der jo ikke så meget at gøre ved. Så det ene æg blev også pisket i.
Således havde jeg, alle de våde ingredienser, plus sukkeret, i en skål for sig.
Så tog jeg den skål, jeg havde tænkt mig, at bage kagen i, deri blandede jeg, de resterende, tørre, ingredienser, og sørgede for, at bagepulveret var godt blandet i og der ikke var alt for mange store klumper kakao. Så hældte jeg den våde blanding over i den tørre og rørte det grundigt sammen med min gaffel. 

Dej til chokoladekage i mikroovn
Her var der et øjeblik, hvor jeg overveje, bare at spise dejen rå, for den smagte ret godt i sig selv, men det var nok meget godt, at jeg ikke gjorde det. Jeg bagte den i stedet, den fik 4 minutter i mikroovnen ved fuld styrke.
færdigbagt chokoladekage i en kop, men i en skål.
Her ser den stadig lidt fugtigt ud i kanterne, men det gør ikke noget, det var faktisk, det af den der smagte bedst. Og det er også vigtigt, at den ikke bliver tør og kommer til at smage brændt.
Den fik en lidt smuldrende konsistens. Det tror jeg, at det ekstra æg, der skulle have været i, kunne have afhjulpet lidt, men bortset fra det, smagte den faktisk ret godt. Den ville ikke kunne konkurrere med en rigtig, god chokolade kage, eller ligefrem chokoladefondant, men taget i betragtning hvor nem og hurtig, den er at lave, synes jeg det er helt okay..

Færdig chokoladekage i mikroovn,

Min mor siger, at den skulle have været serveret med flødeskum. Det er nok smag og behag :)
Men det er nok rigtigt, at det er farligt, hvis det bliver en vane, at lave denne kage..


- Lærke / Æ

Ingen kommentarer:

Send en kommentar