torsdag den 27. marts 2014

Øllebrød... Åh jo, det skal vi da have.

 Rugbrød, revet i stykker til øllebrød, hvidtøl, billig, nem og lækker opskrift

Ja ja, det er gammeldags og hvad så?
Øllebrød er faktisk, som sådan en del af vores, godt nok meget lange, men også rimeligt faste menukort herhjemme. Mangt og meget bliver prøvet af, og hænger måske ved, måske ikke, men øllebrød er en ting der altid har været med og bliver serveret med jævne mellemrum, dog mest i vinter halvåret.
Det er sådan en ting, som rigtig mange, nok har fået som børn og ligefrem væmmes ved, når de bliver voksne, men det har jeg en forklaring på.
Mødre vil jo deres børn det bedste og i den forbindelse, er sundheden nok højere rangerende end smagen, så sukkeret jo væk, og øl!? Det man da ikke give til sine børn?!
Og hvad er der så tilbage, om jeg må spørge? Gusten, tyktflydende rugbrød. Det ville jeg ærlig talt også sige nej tak til.
Det er noget sludder. Sukker skal der til og hvad øllen angår, så er det jo hvidtøl man bruger. Hvidtøl som indeholder sølle 1,8% alkohol. Da jeg var barn fik mine søskende og jeg lov at drikke resten af flasken, hvis der var mere tilbage, når min mor lavede øllebrød, og jeg vil vove at påstå, at det ikke er det, jeg har taget skade af. Og meget mindre, tager man da skade, af det der er i øllebrøden, det får jo altså lov at koge, længe nok til at alt, der hedder alkohol, nok skal være fordampet, om man så havde brugt guldøl i stedet. (Men lad alligevel være med det ;) )

Jeg synes i hvert faldt, man skulle give det en chance.

Det eneste man skal bruge er :
Rugbrød
Vand
Hvidtøl
Sukker

Og selvfølgelig piskefløde.

Hvilket rugbrød man bruger er sådan set  ligegyldigt, der skal helst ikke være for mange kerner i, men det får alligevel en tur med stavblenderen, så dem der skulle være, gør ikke spor. Det er nærliggende at bruge gammelt tørt rugbrød, hvis man er kommet til at købe for meget, ellers kan man tit, få noget billigt rugbrød på tilbud, rundt omkring. Så på den måde, er det også en ganske billig ret at lave.

Rugbrød, revet i stykker til øllebrød, hvidtøl, billig, nem og lækker opskriftDet man gør er, at man tager sit rugbrød, brækker det i mindre stykker, putter det i en gryde, og hælder vand over, til rugbrødet sådan lige er dækket. Så smækker man et låg på, og så lader man det stå i blød, i et godt stykke tid. En god idé kan være, at sætte i blød om morgenen, hvis man skal spise det om aftenen.
Når det er godt udblødt bringer man det i kog, så putter man ca. 1 dl, sukker i og lader det koge med lidt,
så fatter man sin stavblender og blender det godt og grundigt, også skal det tilbage og koge, jo længere det koger, jo tykkere bliver det. Så tilsætter man hvidtøl, og det kan godt være, man ikke vil have hele flasken i, det må man lige smage sig til. Øllebrøden får nu lov at koge videre, ved svag varme, så det ikke brænder på, imens man pisker flødeskum og måske dækker bord osv. Og så skulle der gerne være serveret.

Rugbrød, revet i stykker til øllebrød, hvidtøl, billig, nem og lækker opskrift flødeskum, fiskefløde

Der bliver en relativt stor portion, hvis man laver af et helt rugbrød, også skal man enten være temmelig mange til mad, ellers skal man gøre, som vi gør, og spise det flere dage i træk. Så får vi det gerne til dessert og spiser måske også noget af det til frokost... Det siger måske lidt om hvor populært det er her. Alternativt kan man sagtens fryse det. Eller selvfølgelig bare lavet en mindre portion.

Paleo kategorien, får man nok svært ved, at snige denne opskrift ind under, men man kan godt pifte sin øllebrød lidt op, hvis man har et stort behøv for at modernisere den. Det er jo det gode ved at denne version bliver blendet.Vi havde, f.eks. så mange kirsebær, på et tidspunkt, sidste år, at jeg så på den store skål, hvori de lå og på gryden med øllebrød, også gik jeg i gang med at udstene kirsebær. De gav øllebrøden en anden sødme og lidt syre, som jeg faktisk synes, klædte den meget godt. Så vidt jeg husker, var der ikke engang klager fra min far, for hvem ting, ellers helst, skal være, som de plejer. :) Jeg har overvejet, at gøre det samme, med nogle af alle de ribs, vi har i fryseren, men jeg er ikke sikker på, at min far vil hilse det velkommen. Ribs har i øvrigt også nogle ret store kærner, der ikke lader sig blende så nemt. (Ved jeg fra et forsøg med smoothie) Så ikke ribs, men der må findes andre ting, der kan lade sig gøre, tænker jeg.

- Lærke / Æ

Ingen kommentarer:

Send en kommentar